Historien om Frederikssund Roklub.
(af Gerd Nygaard Thorsen)

Roklubben blev stiftet 29. Maj 1908 som en ren herreklub. Klubben blev dannet i samarbejde med Kalvøselskabet, som ejer grunden, hvor roklubben ligger i dag. Kalvøselskabet stillede et bådehus på havnen for enden af slæbestedet – ved toldkammeret – og båd til rådighed. Skuret var netop stort nok til at kunne rumme en 4-åres inrigger.

Den første sæson sluttede desværre med en sørgelig begivenhed ud for Ølsted. Et hold af klubbens roere, som havde været i Frederiksværk, blev overrasket af en storm og båden blev slået i stykker. Den ene af roerne, Carl Hansen, var en habil svømmer og tilbød at forsøge at skaffe hjælp, men druknede inden han nåede land. Måske har han fået krampe i det kolde vand, som var 8-9 °C. Katastrofen indtraf den 13. September 1908.

Tiden læger dog alle sår og da foråret 1909 så småt stod for døren kom der gang i klubben igen. Man besluttede at købe en båd som roklubben ”Kvik” havde tilbudt. Båden kostede kr. 200.

I 1910 besluttedes det på generalforsamlingen at bygge et nyt bådehus (på det sted, hvor klubben ligger i dag). Pris kr. 600,00 minus værdien af det gamle bådehus kr. 100,00, i alt kr. 500,00.

Herefter har klubben nogle gode og stabile år både romæssigt og økonomisk. Alting går både op og ned, også for roklubben, og i 1915 var økonomien ikke særlig god, og klubben var tæt på at lukke. Men den 11 oktober 1915 mødtes 11 aktive medlemmer med det formål at genrejse den ”gamle” roklub. Det lykkedes dem at skabe så stor interesse for roningen igen, at en ”ny” roklub kunne dannes ”Frederikssund Roklub af år 1916” i maj 1916. Den væsentligste ændring var, at klubben frigjorde sig fra Kalvøselskabet, dog havde de ret til at besætte en af bestyrelsesposterne, og roklubben melder sig ind i Dansk Roning for Rosport. Roklubben lejede bådehus og materiel af Kalvøselskabet for kr. 100,00 om året.

I 1919 var der en ret livlig tilgang af aktive roere, og klubben måtte købe mere materiel for at alle kunne få mulighed for at komme på vandet. Klubben købte en brugt båd af Københavns Roklub for kr. 900,00. Senere på året var det lykkedes at skrabe kr. 1600,00 sammen, som nogle borgere i byen lånte klubben rentefrit, til indkøb af en helt ny robåd.

I de efterfølgende år er klubben meget aktiv indenfor kaproning: Isefjordskaproning, Kredskaproning i Sorø, kaproning i samarbejde med Roskilde og Nykøbing, Danebrogsløbet, blot for at nævne nogle. Og de var ikke bare med, de vandt skam også.

I 1925 har klubben betalt så meget i leje på huset, at Kalvøselskabet beslutter at overdrage klubhuset gratis til klubben. Huset er imidlertid i så dårlig stand, at man går i gang med at fremskaffe tegninger til et nyt klubhus. Det nye klubhus blev bygget egenhændigt af klubbens medlemmer, og huset blev indviet i april 1926.

Roklubben går nu en tid i møde (helt frem til 1930), hvor der arbejdes ihærdigt på at tiltrække nye roere, der holdes kaproninger i stor stil, Sankt Hans fester med bål, og bal om aftenen. Der blev også spillet revyer, alt sammen med det for øje at fremme rosporten og skaffe flere midler til klubben udover medlemmernes kontingent.

Her er der desværre et spring i de gamle protokoller helt frem til 1957. Vi ved dog, at der i 1936 blev dannet en dameroklub, som blev bygget nogle få hundrede meter syd for herreroklubben på kommunens grund. De to klubber har stor glæde af hinanden, det fortælles af gamle roere, at fester ofte blev holdt i damernes roklub, fordi der var altid så rent og pænt, og damerne var nu engang bedre til det med mad og sån’t.

Hvornår de 2 klubber bliver slået sammen til én vides ikke helt præcist, men måske i begyndelsen af 50’erne. Damerne blev sikret mindst 1 plads i bestyrelsen, hvilket stod i klubbens love helt frem til 2002. Dameroklubbens hus eksisterer helt frem til en gang i slutningen af 70’erne, hvor det bliver revet ned.

De mange pokaler i klubben og billeder af rohold fra 40’erne fortæller også lidt om, at man stadig var særdeles aktive indenfor kaproning.

Klubbens 50 års jubilæum i 1958 bliver fejret med pomp og pragt for både daværende og gamle medlemmer. Der var repræsentanter fra byrådet, borgmesteren, repræsentanter fra Initiativrådet, repræsentanter fra Kalvøselskabet, og fra Dansk Forening for Rosport. Der var bådedåb af en ny singlesculler (som fik navnet ”Jubilee Fifty”), spisning på ”Kalvøpavillonen”, kaffe i klubben og dans til den lyse morgen.

I begyndelsen af 60’erne arbejde man med udkast til udvidelse af roklubben. Men da det ikke lykkedes at skaffe penge fra bl.a. tipsmidlerne, blev sagen henlagt til roklubben selv havde skaffet et større kapital. I dag (år 2002) arbejder klubben igen på en udvidelse af klubben. Det har altså været et ønske i mange år at bygge klubben større. En eller anden dag må det vel lykkes!!

Klubben har altid forsøgt at skaffe penge ud over kontingenterne. I 60’erne blev der solgt bådfondsmærker, afholdt andespil og Sankt Hans fester.

I 1966 den 28. Maj afholdes der 30 års jubilæum i Damernes Roklub. I 1966 besluttes det også at etablere et støtteorgan ”Roklubbens Venner” (eksisterer ikke længere), som skal være med til ved råd og vejledning at sikre klubbens fremtid. Der arbejdes på at restaurere herrernes rohus, samt udbygge det eksisterende brusebad, og på at anskaffe nye både i årene 1967 og 1968. Klubbens organisation i 1966 omfatter arbejdsområder som: Kaproning, Langtursroning, Motionsroning, Ungdomsroning, Kursus og uddannelse, og bestyrelsen arbejder således på at få flere af klubbens medlemmer til at deltage i det store arbejde, det er at holde gang i en roklub. En rostatistik fra 1966 viser at der er omkring 50 medlemmer i klubben. Kun 6 medlemmer har roet mellem 500 og 1000 km, og 30 medlemmer har roet under 100 km på sæsonen. Det ligner til forveksling de statistikker vi ser i dag (2001).

I 1967 er klubben gældfri, men har ikke penge til indkøb af nye både. Derfor optages der et lån på kr. 20.000 til indkøb af nye både. Der købes en 4-åres outrigger af bådebygger Henry Larsen, Køge, (kr. 9.200), og der købes en 4-åres inrigger af bådebygger Victor Jensen, Hundested.

Ved 60 års jubilæet i 1968 døbes bådene. Outriggeren døbes ”Kignæs” og inriggeren døbes ”Kalvø”. Bådene døbes af daværende borgmester Jørgen Christiansen og Sparekassedirektør Frede Petersen.

I begyndelsen af 70’erne oplever klubben en dalende interesse for rosporten. Der er heller ikke den samme entusiasme som tidligere til at deltage i kaproninger, men at man ror for motionens skyld. Kanindåb genoptages i 1972 (den har ikke været holdt siden 1967), og der laves et særligt arrangement. På grund af den store forurening i fjorden kan man ikke smide kaninerne i vandet efter dåbshandlingen. I stedet for opsættes en cisterne, som forbindes med vandslangen fra bådehallen. Nedenunder står ”operationsbordet”. Det år døbes der 20 kaniner ! Der er i alt 50 aktive medlemmer. I de efterfølgende år gøres der meget ud af kanindåben, med optog gennem byen og fest efter dåben.

Igen i 1972 tales der om en ombygning af klubhuset. Det daværende klubhus træværk er i meget dårlig stand. Tegninger fra tidligere forsøg findes frem igen. Det foreslås at bygge på badeanstaltens gamle grund.

Bestyrelsen modtager i 1972 en anmodning fra Frederikssund Sejlklub om at købe dameroklubbben kontant. Det forventes at kunne få kr. 800,- pr. m² (dameroklubben er 93 m²) i alt kr. 74.400, men at man ville acceptere en pris helt ned til kr. 50.000. Sejlklubben tilbyder kr. 10.000, hvilket roklubben ikke accepterer. Dameroklubben bliver senere lejet ud og brugt som tilholdssted for unge mennesker.

2 af klubbens medlemmer deltager i 1974 i en kaproning i dobbeltsculler på Bagsværd Sø. De støder sammen med en anden båd, hvorved dobbeltsculleren ”Dyrnæs” beskadiges. Bestyrelsen fremsætter erstatningskrav overfor de 2 roere efter at have indhentet oplysninger om kollisionen hos Sjællandskredsens kaproningsudvalg, Københavns kredsens kaproningsudvalg samt D.F.f.R’s sekretariat. De 2 roere meddeler bestyrelsen, at de ikke har nogen forsikring, som kan dække skaderne på båden, og at de ikke er erstatningspligtige, da de begge er ”mindre bemidlede”. På generalforsamlingen vedtages det enstemmigt at ekskludere de 2 roere fra klubben, og at indberette sagen til Dansk Forening for Rosport. Det kan altså også gå i ”hårdknude” når sker uheld. Det er ikke muligt for roklubber at forsikre bådene når de er på vandet, kun mod skade forvoldt på 3. mand. Det fortæller også lidt om hvor vigtigt det er at ”opføre sig ordentligt” på vandet – selv under en kaproning –, og måske se sin egen fritids- og ulykkesforsikring efter!

I 1977 fremsendes der en ansøgning på kr. 30.000 til Frederikssund Kommune om en ny bro. Den endelige bevilling foreligger først i 1979, hvor broen bliver indkøbt og lagt i vandet. Pris ca. kr. 70.000.

I 1978 foreligger der tegninger til ombygning af roklubbens øverste etage. Den 4/10-78 giver Frederikssund Kommune dispensation til ombygningen af klubhuset. Der er mulighed for at få kr. 35.000 fra tipsmidlerne, og Sparekassen SDS er villige til at låne klubben kr. 20.000. Det endelige projekt godkendes på en ekstraordinær generalforsamling den 14/8 1979. Frederikssund Kommune yder kr. 60.000 som kompensation for dameroklubben. De endelige tegninger er godkendt af kommunen og fredningsnævnet. Kommunen betaler 75% af klubbens drift, og der gives kommunegaranti til et lån på kr. 30.000. Byggeriet går i gang i 1979 og er endeligt færdiggjort i slutningen af 1980.

Frederikssund Kommune bevilger kr. 20.000 til hjælp til indkøb af en ny båd. Der købes en båd af Skovshoved Roklub for kr. 12.000. Båden døbes Marbæk.

I slutningen af 1983 er der almindeligt mandefald i bestyrelsen, og der må indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling i oktober 1983 for at danne en ny bestyrelse. I 1984 oprettes der en bankbog til overskuddet fra salg af kaffe, te, øl og vand. Overskuddet bliver f.eks. brugt til at købe telte og kogegrej til langture.

I 1985/1986 arbejdes der på at få kommunen til at overtage huset, hvilket også lykkes. Der er 40 medlemmer. Klubben går desværre en tid i møde, hvor flere medlemmer forlader klubben, og i 1987 er der kun ca. 23 medlemmer. På generalforsamlingen i 1988, hvor 16 medlemmer deltog blev det besluttet (med stemmefordelingen: Ja: 9 stemmer, Nej: 3 stemmer, Blank 4 stemmer) at indkøbe 2 kajakker. Dette er den spæde start på den store og velfungerende kajakafdeling, roklubben har i dag.

I 1988 holdes klubbens 80 jubilæum i stor stil. Gaven fra Frederikssund Kommune er en ny flagstang. Der holdes reception om dagen med besøg fra kommunen, Dansk Forening for Rosport, æresmedlem Eland og mange flere. Der var sendt indbydelser ud til alle landets klubber til fest om aftenen, som blev holdt i Valhal. Desværre var der ikke så mange tilmeldt, udover roere fra Frederikssund Roklub, var der roere fra Hundested Roklub og Roklubben Skjold.

De efterfølgende år arbejders der ihærdigt på at hverve flere medlemmer. Instruktionen koncentreres og afholdes som ”rokurser”, først over 3 uger og senere som weekend kurser, som bliver en stor succes.

Roklubben optages under Dansk kano- og kajakforbund i marts 1990. Roklubben kan købe et ”skur” (et trekantet overdækket kajakstativ med plads til 6 kajakker) af Roskilde kajakklub for kr. 2500,00. Da det er Kalvøselskabets grund, skal selskabet i første omgang give roklubben lov til at stille skuret op. Dernæst skal Frederikssund Kommune, Teknisk Forvaltning, og sidst skal naturfredningsnævnet i Frederiksborg Amt give tilladelse. Det tog ca. 1½ år at få alle tilladelserne på plads. I øvrigt blev skuret sat op før naturfredningsnævnet havde givet den endelige godkendelse – til deres store forargelse !!
I efteråret 1993 går arbejdet i gang med at få lov til at bygge kajakskuret om, så der bliver plads til flere kajakker. Denne gang går tilladelsen hurtigt i gennem, da det er en ombygning af noget eksisterende. Kulturel forvaltning giver tilskud til byggeriet. Det nye skur indvies den 22. April 1995 af borgmester Knud Kristoffersen. Samme dag døbes en ny kajak, som er købt med støtte fra KTH.

Klubben har i gennem tiderne haft både op- og nedture, men heldigvis har der altid været nogle entusiastiske roere som har formået at samle op på stumperne i nedgangsperioder. Den periode vi er i nu (2002) må betegnes som en opgangsperiode. Det er ikke noget problem at få nye medlemmer, så klubbens medlemsantal svinger mellem 90 og 125. Der er dog det problem, at vi ikke er så gode til at holde på vores medlemmer. En af årsagerne er pladsproblemer, både rent fysisk til personer og til materiel, men også at materiellet ikke er helt tidssvarende, og at klubben ikke har økonomi til at følge med i kravene om gode, stabile, hurtige både. Men jeg er sikker på at med ihærdighed, tålmodighed og tolerance kan vi få en voksende klub med gode muligheder for at kunne dyrke idræt på motionsplan hvad enten det foregår i kajak eller i inrigger.

Roklubben ejer i dag 20 turkajakker (glasfiber) af forskellige typer, 2 stk. 2-åres inriggere i træ, 1 stk. 2-åres inrigger i glasfiber, 1 stk. 4-åres 7-bords inrigger i træ, 2 stk. 4-åres 8-bords inriggere i træ, 1 singlesculler i glasfiber og 1 singlesculler i træ.

Kilde:    Forhandlingsprotokol 1909 – 1931
           Forhandlingsprotokol 1957 – 1969
           Forhandlingsprotokol 1969 – 1994
           Forhandlingsprotokol 1995 –